Boller i karry fra 8 mdr.

Portioner: 4-5

Tid: 30 min.

Ingredienser:
  • Kødboller:
  • 1/2 kg hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 dl mel
  • 1 spsk. revet løg
  • 2 dl. kødbollevand
  • Salt og peber
  • Karrysovs:
  • 1 lille finthakket løg
  • 3 spsk. smør
  • 1 lille revet æble
  • 1/2 spsk. karry
  • 3 spsk. mel
  • 6 dl kødbollevand
  • Modermælkserstatningspulver svarende til 2 dl. vand

Rør det hakkede kød med æg, mel, løg, og rør væden i lidt ad gangen. Krydr farsen med salt og peber (ikke for meget salt). Lad farsen hvile et kvarter i køleskabet. Bring en gryde med letsaltet vand i kog.

Form kødboller til passende størrelse og kom dem i det kogende vand. Lad dem koge ved svag varme 8-10 min., eller til bollerne er faste, tag dem op med en hulske, og lad dem køle af i en sigte.

Damp det hakkede løg klart i smørret, og kom det revne æble i, det må ikke få farve. Rør karry i, og lad det kort svitse. Rør melet i, og spæd med væden fra kødbollerne. Kog igennem i få minutter. Smag sovsen til med salt og peber. Når sovsen er kølet en smule ned, tilsætte MME og kødbollerne kommes i. Servéres med løse ris til.

13 kommentarer
  • Pernille siger:

    Hej, hvorfor kan retten først bruges fra 8 måneder?

  • Anja siger:

    Må man gerne fryse og varme op igen? Kan se der kommer modermælkserstatningspulver i, og er der ikke noget med at det ikke må varmes igen når der er modermælkserstatning i?

  • Laura siger:

    Hvornår skal modermælkserstatningspulveret i?
    Skal det røres i kødbollefarsen eller hvordan? Håber på hurtigt svar 🙂
    Og tak for en skøn hjemmeside!

  • Laura siger:

    Mange tak! 🙂 Jeg ELSKER denne hjemmeside og jeg elsker dig for den! :-*

  • Iben siger:

    Hej, Hvis jeg kun vil lave karrysov, har du så forslag til hvad jeg bruger i stedet for kødbollevand?

  • Tina siger:

    Hej, kunne man evt. bare lave kødbollerne og så mose dem med kartoffelmos? Eller bliver bollerne for faste?

  • Sabina siger:

    Skal man have forkogt nogle kødboller, eller hvad mener du med at der skal kødbollevand i farsen? Kan alm. vand gå!

    • Caroline K siger:

      Åh det har jeg godt nok også tænkt på da man jo først får kødbollevandet når de er lavet ?

  • Skriv et svar til Tina Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *