Lækre bananboller

Portioner: 12

Tid: 1,5 time

Ingredienser:
  • 25 g. gær
  • 3 dl. lunkent vand
  • 25 g. smeltet smør
  • 1 dl. cultura (eller andet surmælksprodukt)
  • 90 g. fuldkornshvedemel
  • 1 dl. kokosmel (kan erstattes af 1/2 dl. havregryn)
  • 1 moden moset banan
  • 1 tsk. salt
  • 550 g. hvedemel
  • Evt 1 æg til pensling, vand og mælk kan også bruges

Tænd ovnen på 200 grader. Rør gæret ud i vandet. Smelt smørret, og hæld det sammen med culturaen når det er afkølet en smule. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes godt igennem til den er blank og smidig. Lad dejen hæve lunt i 1 time. Del herefter dejen i 12 stykker og form dem til boller – når det er til mindre børn kan dejen deles i 20 stk. så bollerne ikke bliver så store. Lad dem efterhæve et lunt sted i 15 min. Bollerne pensles med æg, mælk eller vand og bages midt i ovnen i ca 20 min.

Det kan også anbefales at putte dejen i muffinforme og bage dem deri 😉

Fryseegnet: Ja

4 kommentarer
  • Trine siger:

    Hej
    Jeg undrer mig lidt over hvordan det kan være der står denne opskrift kan bruges fra 6 mdr når det først er senere de kan tygge??

    • Hej Trine.

      Tak for dit spørgsmål.

      Det er meget forskelligt fra barn til barn hvornår de tygger – nogle gange er en bolle også bare behagelig at gnaske lidt i, uden den bliver spist. Min egen søn var 6 mdr. da han begyndt at interessere sig for brød og lign. Det kan også være rart for deres gummer. Så det er bestemt ikke alle børn der først tygger senere end 6 mdr.

      Mvh. Trine

  • Anja siger:

    Tak for en god opskrift, som faldt i både babyer og voksnes smag. Jeg lavede dejen koldthævet med mindre gær og mel hvilket fungerede perfekt.

  • Trine siger:

    Jeg bruger generelt mindre mel end, du angiver… Hvad kan det skyldes? Også i opskriften med de koldhævede boller. Ellers mange tak for gode opskrifter..

  • Skriv et svar til Trine Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *