Grøn bønnemos

Tid: 15 min.

Ingredienser:
  • 500 g. friske eller frosne bønner

Sæt en gryde over med lidt vand og indsæt dampindsats. Vask og skær enderne af 500 g. grønne bønner. Når vandet koger, lægges bønnerne i gryden og dækkes med låg. Damp indtil de er møre, ca 8 minutter. I mellemtiden laves en skål med isvand. Når bønnerne er kogt færdig, lægges de i isvand for at stoppe kogeprocessen. Blend herefter bønnerne i en blender eller med en stavblender i en skål. Tilsæt evt. lidt modermælk/færdigblandet modermælkserstatning eller lidt vand for at få den ønskede konsistens.

Fryseegnet: Ja

5 kommentarer
  • Heidi siger:

    Kan man bruge frosne bønner når det ikke er sæson?

  • Lovise siger:

    Hej 🙂
    Skal man bruge en dampindsats, eller kan man koge dem i vand ?
    Mvh Lovise

    • Hej Louise.

      Du kan sagtens bare koge dem i vand. Dampindsatsen gør bare at bønnerne beholder flere af sine vitaminer. Hvis du har en mikroovn, kan du også tage en mikroovnvenlig skål og hælde ½ dl. vand i samt bønner og lukke til med mikroovnvenlig film (fåes i større supermarkeder). Giv dem 1 min. ved fuld styrke. På denne måde damper du også bønnerne. Hvis 1 min. ikke er nok, giver du dem bare lidt mere.

      Mvh. Trine

  • julie siger:

    hej
    når man bruger de frosne bønner, kan man så fryse den færdig lavede grød ned
    Mvh. julie

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *