Mange forældre laver babymad, da de dermed ved, hvad deres baby spiser, og på den måde kan sørge for, at babyen får alle de nødvendige næringsstoffer. Men hvordan kan du gøre det nemt for dig selv som forældre? Netop dette får du en guide til her.
Redskaber i køkkenet
Det kan være en stor hjælp med et par gode køkkenredskaber og maskiner. Effektive køkkenmaskiner som en minihakker eller en stavblender kan være guld værd, når det kommer til at purere grøntsager og frugt. Disse gør det muligt at tilberede babymaden på få minutter, så du kan bruge mere tid på at nyde tiden med din baby. Har du allerede køkkenudstyret til at lette arbejdet? Hvis ikke, er det måske tid til at overveje, hvilke redskaber der kunne gøre en forskel i din dagligdag.
Lav ekstra portioner og opbevar smart i køleskabet
Et andet godt tip er altid at lave lidt ekstra mad. På den måde har du babymad klar i køleskabet til de travle dage, hvor tiden er knap. Her kan det være smart at have skåle og bøtter i forskellige størrelser, så du nemt kan opbevare og portioner maden efter behov. Alternativt kan en madkasse med opdelt rum være en ideel løsning, da du kan adskille maden og ikke blande smagene.
Frys babymad og snacks
Ved at fryse små portioner i fryseren, er det let at tage præcis det op, du har brug for. Dette er særligt nyttigt, hvis du gerne vil have en god variation i din babys mad. Frys gerne i små beholdere, så du hurtigt kan tø præcise mængder op. Fordelen ved denne metode er, at du kan lave babymad i større portioner én gang om ugen og have noget klar på alle tidspunkter. Sådan bliver madlavningen en overskuelig del af din hverdag, og du sikrer, at din baby altid får næringsrige måltider.