Min-Mave.dk – Stort forum for gravide

Uanset om du er førstegangsfødende eller ej, så er det ganske naturligt at have brug for andre gravide at sparre med, uanset om det skyldes søgen på babynavne og gode råd eller deling af dine bekymringer og udfordringer, ligesom du også ville kunne få brug for artikler med relevant læsestof.

På et forum for gravide som Min Mave kan man debattere og skrive med andre mødre, der skulle have brug for det samme. Det kan hjælpe dig med eventuelle spørgsmål omkring din graviditet, specielt hvis dine egne kontakter er begrænsede. Mange kvinder benytter sig af forummer for gravide, på grund af deres fælles interesse og hjælpen at hente dertil.

Ikke én graviditet er ens

Specielt som førstegangsfødende, kommer du ud for visse tanker om din graviditet. Er dét normalt? Skal det føles sådan? Må jeg gøre dét? Alle spørgsmål, som kan blive besvaret af andre gravide på Min-Mave.dk.

Ingen graviditeter er ens, men sparring blandt mennesker i samme situation som dig selv, kan gøre en verden til forskel, også selvom nogle får en hårdere, anderledes eller mere kompliceret graviditet end andre gør.

Noget som langt størstedelen af gravide dog har til fælles, kan som én af dem nævnes at være den øgede mængde vand i kroppen. Det er den mest almindelige af alle symptomer, og gør altså at man godt kan blive meget oppustet, på grund af den samlede væske under huden.

På Min Mave kan du dele dine symptomer med andre

Det er ikke en hemmelighed at kroppen skal igennem en stor udvikling, når det gælder om at skabe et nyt liv. Langt størstedelen af kvinder får symptomer som ømme bryster, humørsvingninger, stoppet menstruation eller pletblødninger, sure opstød eller trang til at kaste op, samt øget tissetrang, hovedpine og andre smerter.

Livet som gravid er med andre ord ikke altid en dans på roser, og nogle dage kan det være rart at tale med nogen, der gennemlever det samme som en selv. Artikler om symptomer på forummet vil også kunne hjælpe dig godt på vej, når du får brug for læsestof vedrørende dine gener.

Idéer til babynavne

Mange gravide bruger også Min Mave, når de skal have hjælp til at finde det helt rigtige babynavn. Visse tråde kan f.eks. bruges til at skrive eventuelle søskendes navne, for så at få andre til at komme med forslag, der vil passe godt til de resterende navne.

Det kan også være at navnet er indenfor en kategori, f.eks. blomsternavne, nordisk mytologi eller spanske navne. Det er derudover også tit over forummer som Min Mave, at de mere specielle og sjældnere hørte navne typisk kan blive fundet – dermed bliver der delt alt fra de mest populære navne, til dem der gerne vil vælge et mere originalt navn.

Gode råd fra mor til mor

Gode råd er der nok af, når det gælder andre gravide – og du kan selv komme med dine bedste råd! På den måde hjælper i hinanden og lærer om hinandens forskelle og ligheder. De gode råd kan også indebære produktbeskrivelser, f.eks. i forhold til tremmesenge og klapvogne, sådan at du får valgt efter bedste evne, når det gælder dit barn. Disse råd kan også være målrettet de mødre der desværre har mistet, og det er vigtige samtaler for mange at kunne have på et beskyttet forum som Min Mave.

Min Mave er også for dem, der kæmper med at blive gravide

Det kan være, at du kæmper med barnløshed, går i fertilitetsbehandling eller kæmper med PCO/PCOS. Sidstnævnte er en lidelse, som ca. 20 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har. Det er en lidelse, der sidder i æggestokkene, hvor kvinden vil have mange små blærer og vandcyster, der vil skabe en hormonel forstyrrelse. Forstyrrelsen vil betyde at kvinden får sværere ved at få børn end andre uden denne lidelse. At vide at man ikke er alene, kan betyde meget!

Heldigvis er der kommet bedre behandlingsformer for ufrivillig barnløshed, f.eks. IVF og ICSI. IVF er i daglig tale kaldet regensglasbefrugtning/regensglasbehandling. ICSI bruges når sædkvaliteten er meget nedsat, eller når æg ikke er blevet befrugtet nok i en behandling med IVF.

Råd er gode – og guides er endnu bedre

Specielt som førstegangsfødende kan en guide over mor-livet være på sin plads. Desværre ville den komplette guide nok aldrig blive færdig, men med lidt hjælp fra Min Mave forummet, er det nemt at finde det, som du skal bruge. Tidspunkter, hvor en guide er, hvad du har brug for, kan f.eks. være når du skal amme.

Amning

Du har måske ikke gjort dig de største overvejelser som gravid, men amning er en videnskab for sig selv og benhårdt arbejde. Din krop skal producere modermælk til et lille, nyt menneske, men da dine brystvorter ikke har være igennem noget lignende før, er det altså ikke bare sådan lige at gå i gang, og det kan ske, at du får brug for hjælp til at kunne amme lige i starten.

Din mælk er fyldt med alt, hvad din baby har brug for, og det er meget vigtigt, at du kommer godt i gang med at amme. Du skal derudover sørge for at få tømt dit bryst efter hver amning, ellers kan du risikere at få mælkeknuder og i sidste ende betændelse i brysterne. Derudover ammer du hver gang babyen har brug for det, og det sker mange gange på en dag – ligesom det også kan ske om natten.

Amningen kan enten blive stoppet via et ammestop, hvor du som mor selv beslutter, hvornår babyen er færdig med at amme og klar til mere fast føde, eller også afviser barnet selv brystet og stopper amningen til sidst. Det vigtigste for dig er at huske på ikke at sammenligne dig selv og din amning med andres amning.

Fødslen

En anden god guide kan også være en guide angående fødsel og fødselsforberedelser. Det er en stor bedrift at føde et andet menneske, og kræver derfor en del forberedelser, og beslutninger skal altså træffes fra din side af. Det kan være at du vil føde derhjemme, eller måske på hospitalet i et badekar? Medicinsk eller naturlig smertelindring? Naturlig fødsel eller planlagt kejsersnit?

I slutningen af din graviditet skal du mærke liv hver dag, ligesom barnet ved sidste termin skal have vendt sig med hovedet nedad. Har barnet ikke gjort dette, kan en læge manuelt forsøge at vende dit barn. Virker det heller ikke, skal du enten vælge at føde barnet eller planlægge kejsersnit.

Find også hjælp til babyens udvikling på Min Mave

En baby udvikler sig hele tiden, og du skal som mor være klar til at hjælpe dit barn, når der er behov for det. Barnet får f.eks. ubehag, når det kommer til kløen i gummerne. Det kommer når tænderne er på vej ud, og når først mælketænderne begynder at titte frem, så kan det også blive direkte smertefuldt for din baby.

Typisk vil det hjælpe at lade babyen gumle på bideringe og kølige madvarer, som f.eks. en agurkeskive. Du kan også selv massere babyens gummer blidt, når du kan mærke at der er brug for det, det hjælper nemlig at holde gummerne i bevægelse. Når den første tand er dukket op, kan du begynde tandbørstningen, med mindre at gummerne stadigvæk skaber for meget ubehag eller smerte.

Dit barns fysiske udvikling

Derudover fungere en babys krop lidt ligesom modellervoks, ment på den måde, at barnet former sig. I gamle dage var det f.eks. meget kendt at man puttede tape på ørene af ens barn for at undgå at barnet fik stritører. Dette gælder også barnets kranium, der de sidste to årtier er blevet mere fladt ved baghovedet, da babyer bliver lagt mere på ryggen i dag, når det er tid til at sove.

Selvom barnet dog altid skal puttes på ryggen, så kan det være en god idé at lade det ligge på maven, så ofte det kan lade sig gøre og så længe at det er vågent. Dette styrker ikke bare nakken på babyen, men kan forebygge et fladt baghoved.

Motorik

Når barnet så kommer i tumlingealderen, er der nye udfordringer der venter, som mange kender det med tumlinger. Få hjælp til denne del at barnets udvikling, når motorikken for alvor begynder at rykke, selvstændighedsalderen flytter ind, og dit barn begynder at forme ord og sætninger. Babyen kommer i en alder, hvor de meget gerne vil det hele selv – desværre er det bare ikke altid lige tilfældet, at det er en god idé, i takt med at de netop begynder at klatre, løbe og kravle.

Typisk vil børn være i deres meget energiske stadie, hvor det sommetider kan blive til vredesudbrud og overtræthed, men bare rolig; mange mødre før dig har klaret sig igennem præcist det samme, og selvom det vil være hårdt og have udfordringer til tider, så skaber disse minder også et bånd imellem dig og dit barn, samtidigt med at du får lov til at se dit barn udvikle sig og vokse op for øjnene af dig. Du vil være der igennem det hele, klar til at hjælpe ham/hende godt på vej ind i det næste stadie af deres liv.