Pastaen koges efter anvisning på pakken, sammen med de 2 fed hvidløg. Pastaen hældes i en si når den er færdig, men gem en ½ dl. af pastavandet.
Rapsolie + citronsaft blandes sammen, tilsæt lidt salt og peber. Tilsæt det finhakkede rødløg og den ½ dl. kogte pastavand. Mos de 4 fed hvidløg og tilsæt også dem dressingen. Halvér tomaterne. Kom pastaen i dressingen og tilsæt tomaterne. Rør det hele godt sammen. Blandingen hældes i et fad eller en skål. Snit rucolaen fint, ligesom en krydderurt og fordel den over pastaen. Skær parmaskinken i strimler og læg den ovenpå rucolaen.
Den holder sig ca. 2 døgn i køleskabet
Hejsa
Vil bare lige høre om det er 2 eller 4 fed hvidløg der skal bruges? I ingredienslisten står der 2 men under vejledning står der 4 :0)
Ellers en skøn hjemmeside med god inspiration! Synes der er mange lækre opskrifter!
Vh Sanne
Hej Sanne.
Det må være en tastefejl, beklager 🙂
Men det er kun 2 fed hvidløg. Tak fordi du gjorde os opmærksomme på det og beklager det sene svar.
Mvh. Trine