Min Sundhedsplatform – Til patienter på sjællandske hospitaler

Du sørger forhåbentlig for at passe på dig selv i hverdagen. Alligevel kan du ikke nødvendigvis værne dig mod lejlighedsvise hospitalsbesøg. Alle mennesker bliver syge på det ene eller det andet tidspunkt, og selvom det aldrig ligefrem sjovt at være på hospitalet, er det næsten værre, når du mister overblikket over dine forløb.

Heldigvis findes der i dag en side, som kan hjælpe dig med at holde styr på dine besøg på Region Sjællands hospitaler. Den hedder Min Sundhedsplatform, og nedenfor bringer vi en lille guide, som kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af siden. Vi gennemgår blandt andet, hvad du kan bruge siden til, hvordan du navigerer platformen, og hvorfor det er langt nemmere at være patient i dag, end det før har været.

Hvad kan jeg bruge Min Sundhedsplatform til?

Siden opstarten har Min Sundhedsplatform hjulpet et væld af hospitalsindlagte patienter med at finde rundt i deres sundhedsdata. Platformen tillader dig at:

  • Skrive med det relevante sundhedspersonale, når det passer dig
  • Se alle dine sundhedsoplysninger samlet ét sted
  • Se alle tidligere og nye prøvesvar
  • Få løbende notifikationer om opdateringer på din side

Kontakten med sundhedspersonalet

Et hospital er et stort sted, og selvsagt er det ikke alle medarbejdere på et givent hospital, som er inde over din indlæggelse. Med Min Sundhedsplatform har du muligheden for nemt at komme i kontakt med de mennesker, som har at gøre med netop dit hospitalsbesøg.

Dine sundhedsoplysninger

De fleste af os når at besøge et hospital flere gange i løbet af livet. Derfor er det ikke så underligt, hvis du har svært ved at huske alle detaljerne for dine besøg. Min Sundhedsplatform gør det nemmere for dig at bevare overblikket over, hvornår og hvorfor du gennem tiden har været på hospitalet. Platformen giver dig nemlig en oversigt over de mest relevante journals-notater fra hvert af dine besøg.

Dine prøvesvar

Når du bliver indlagt på et hospital, får du typisk taget en række prøver, som kan hjælpe lægerne med at finde ud af, hvordan de kan behandle dig på den bedste måde. Alle dine prøvesvar samles også på Min Sundhedsplatform, og de som regel ledsages af kommentarer, som gør det nemmere for dig at forstå og finde rundt i dine resultater.

De løbende notifikationer

De fleste af os kender til lægerne og hospitalernes typisk meget lange telefonkøer. Når du benytter dig af Min Sundhedsplatform, behøver du dog hverken at ringe eller at skrive for at forhøre dig om prøvesvar eller andre udviklinger i din sag. Du får nemlig automatisk en notifikation på e-mail, når din platform er blevet opdateret med nye data.

Hvem kan bruge Min Sundhedsplatform?

Som udgangspunkt er Min Sundhedsplatform tilgængelig for alle hospitalspatienter i Region Sjælland. Bor du i en anden region, skal du forhøre dig hos det nærmeste sundhedspersonale for at finde ud af, hvor du kan få adgang dine patientdata i denne region.

Hvordan finder jeg rundt på Min Sundhedsplatform?

Du behøver langt fra at være IT-kyndig for at kunne finde rundt på Min Sundhedsplatform. Siden er nemlig ganske intuitivt skruet sammen. Løber du alligevel ind i problemer, kan du med fordel rådføre det nedenstående, hvor vi udlægger de fire skridt, du skal igennem for at kunne tilgå dine data på platformen.

Forsiden

Når du besøger minsundhedsplatform.dk, kommer du til en forside, hvor du både ganske kort kan læse om platformens funktioner, finde en guide til downloads af platformens app og logge ind. Som det fremgår af siden, kan du kun logge ind via NemID eller MitID, og derfor er det vigtigt, at du har de relevante oplysninger klar, hvis du gerne vil ind på Min Sundhedsplatform.

Login

Login-siden giver sig selv. Hvis du har problemer med at logge på, kan det både skyldes, at du har indtastet de forkerte oplysninger, og at siden midlertidigt er ude af drift. Dobbelttjek dine indtastninger, vent i ti minutter og opdater så siden i din browser. Som regel vil de rette IT-teknikere løse problemet relativt hurtigt i de få tilfælde, hvor hjemmesiden ikke fungerer.

Vilkår & betingelser for brug af Min Sundhedsplatform

Første gang du logger ind på Min Sundhedsplatform vil du blive bedt om at læse vilkår og betingelser igennem for brug af siden. Denne del af Min Sundhedsplatform er opdelt i undersektionerne ‘Adgang og indhold’, ‘Adgang med fuldmagt’, ‘Rettelser til eller klage over oplysninger patientjournalen’, ‘Datasikkerhed på Min Sundhedsplatform’ og ‘Cookies i min Sundhedsplatform’.

De fleste patienter skimmer i første omgang blot vilkårene og betingelserne, og selv hvis du som udgangspunkt er tilbøjelig til at gøre det samme, bør du huske på, at det er i denne sektion, du typisk kan finde svar på de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med alment brug af platformen. ‘Vilkår & betingelser’ guider dig for eksempel til, hvordan du som forælder kan logge ind på dit barns platform, og hvordan du retter dine basisoplysninger, hvis det en dag bliver nødvendigt.

Platformen

Når du har logget ind og skimmet de dele af betingelserne, som er mest relevante for dig, kan du så småt begynde at bruge platformen. I toppen af siden finder du de fire hovedkategorier ‘Aftaler og notater’, ‘Meddelelser’, ‘Prøvesvar’ og ‘Spørgeskemaer’, og det er sandsynligvis netop disse fire undersider, som du kommer til at bruge mest.

Hvis ingen af disse sider omfatter dét, du leder efter, kan du bruge menuen i det øverste højre hjørne til at navigere resten af Min Sundhedsplatform. Menuen indbefatter blandt andet en sektion med svar på de oftest stillede spørgsmål på siden og en sektion, hvor du kan finde kontaktoplysninger på alle hospitaler og sygehuse i Region Sjælland.

Og du kan altid bruge menuens søgefelt til at hurtigt at få de rette oplysninger frem på skærmen.

Hvad hvis jeg ikke kan finde frem til de rette oplysninger på Min Sundhedsplatform?

Hele pointen med Min Sundhedsplatform er, at det skal være nemt for dig at finde frem til dine patientdata. Derfor skulle du gerne kunne navigere siden uden de store problemer. Hvis du alligevel ikke kan finde de rette oplysninger på siden, kan du overveje at spørge dit nærmeste sundhedspersonale til råds.

Langt de fleste ansatte i det sjællandske sundhedsvæsen har et basalt kendskab til siden, og mange af dem hjælper dig også gerne med at lære at finde rundt på Min Sundhedsplatform.

Hvorfor bruge Min Sundhedsplatform?

Min Sundhedsplatform har mange fordele. Og der er særligt tre grunde til, at du med fordel kan gøre bruge af platformen i forbindelse med dine fremtidige patientforløb.

Du sparer tid

Først og fremmest kan du spare rigtig meget tid i din hverdag ved at bruge Min Sundhedsplatform. Der kommer hele tiden flere mennesker til verden, og der er ikke nogen af os private, der kan gøre noget ved de typisk endeløse køer i det offentlige system.

Men hvis du benytter dig af Min Sundhedsplatform, slipper du for konstant at skulle ringe og skrive til de læger og andre sundhedsfagligt ansatte, som involverer sig i dine forløb som patient. Alle dine data er nemlig samlet ét sted, hvor du selv kan tilgå dem, når det passer dig.

Du tager ansvar for dine egne sygdomsforløb

Som patient er der nærmest ikke noget mere frustrerende end følelsen af hjælpeløshed. Men hvis du gør det til en vane selv at holde bare nogenlunde styr på dine sundhedsdata, vil det også blive nemmere for dig at stille de rette spørgsmål under dine konsultationer, følge op, når det bliver nødvendigt og generelt set tage et medansvar for dine forløb på regionens hospitaler og sygehuse.

Den tiltagende brugervenlighed

Inkorporeringen af Min Sundhedsplatform i vores regions sundhedsvæsen foregik ikke helt uden problemer. Men i dag, hvor platformen efterhånden har nogle år på bagen, står vi alle tilbage med en side, der både er yderst funktionel og brugervenligt skruet sammen. Når du første gang logger ind på Min Sundhedsplatform, vil du sandsynligvis skulle bruge lidt tid på at orientere dig.

Men så snart du har vænnet dig til platformen, vil den markant kunne lette din omgang med det danske sundhedsvæsen. Dét gælder særligt, hvis du fra starten af downloader den app, som ledsager siden. Appen tillader dig nemlig at tilgå dine data, uanset hvor du befinder du dig.

I et land som vores er det relativt overskueligt at holde styr på helbredet. Dét skyldes blandt andet, at vi er heldige nok til at bo et sted, hvor vi har gratis adgang til sundhedsvæsnet. Og med Min Sundhedsplatform kan du nemmere end nogensinde før holde styr på dine diagnoser, dine prøvesvar, diverse aftaler, spørgeskemaer og alt andet, der relaterer sig til din færden i det sjællandske sundhedssystem.

Toolbar CSE Clients Maps Images IPV4 Google Add This